Vi har alle et fælles ansvar for at nedbringe den globale CO2-udledning. Som samfund har vi samtidig en fælles opgave om at flytte varer og produkter fra A til B. Men alle nuværende transportformer udleder enorme mængder CO2, og derfor er virksomheder med import- og eksportvarer CO2-tunge.
Derfor er det vigtigt, at vi er proaktive, så vi kan udføre vores arbejde og samtidig påvirke miljøet mindst muligt. Vi er indgået i et fælles samarbejde med transportfirmaet DSV og grossisten Lemvig Müller, hvor vi fokuserer på at gøre transportkæden mere grøn.
Idéen er at reducere vores samlede CO2-aftryk, når der fragtes kabler fra Waskönig + Walters produktion i Tyskland frem til slutbrugeren, der monterer kablet på bagsiden af stikkontakten.
Et samarbejde i bæredygtighedens tegn
Ved at koordinere hele transportkæden mellem producenten, distributøren og grossisten reduceres den samlede CO2-udledning i vores forsyningskæde. Det gør den, fordi vi kører med HVO100 biodiesel hele vejen fra vores produktion i Tyskland til Lemvigh-Müllers centrallager i Odense, hvorfra Lemvigh-Müller fortsætter på samme brændstof videre ud til kunden.
Gennem et samarbejde med vores fælles transportpartner DSV, har vi fået mulighed for at blive mere bevidste og transparente omkring vores CO2-aftryk. Med anvendelsen af biodiesel får vi samtidig et klart overblik over, hvad vi udleder, og hvilken indvirkning vores valg af brændstof har på det samlede CO2 regnskab.
I samarbejdet mellem DSV, Lemvigh-Müller og Waskönig+Walter koordineres og optimeres transportkæden konstant fra produktion til kabelleverance. Det har gjort det muligt for os at reducere 90% af den CO2-udledning, som vores fælles infrastruktur forårsager uden at påvirke leveringstiden. Brændstoffet påvirker nemlig ikke befordringstiden, så kunderne mærker ikke forskel på leverancen.
En tur igennem transportkæden
Lad os tage dig med på en tur igennem vores transportkæde - helt CO2-neutralt.
Vi producerer på vores fabrik i Saterland, som er lokaliseret i det nordlige Tyskland, kun fem timers kørsel fra den danske grænse.
Herfra leveres kablerne direkte til Lemvig Müllers centrallager i Odense, hvorfra kablerne sendes videre, enten direkte ud til elektrikeren eller til én af Lemvigh-Müllers butikker. Alt sammen befordret med DSV-lastbiler, som kører på HVO100 biodiesel.
Vi er stolte over samarbejdet med Lemvig Müller og DSV, og er glade for at kunne bidrage til en grønnere dansk transport.
Er du interesseret i at vide mere om, hvordan vi udvikler og videreudvikler vores processer hos Waskönig+Walter, så kan du læse om, hvordan vi tænker CO2-besparelser ind i vores optimerede forsendelsesmetode her.