Kan man fragte flere varer og samtidig reducere CO₂-udledningen? Ja, det kan man faktisk godt! Læs denne artikel og få forklaringen på hvordan.
En fuldt læsset lastbil med kabler kører kun godt 3,5 km på en liter diesel. Det er ikke meget. Men jo flere produkter, der kan være på en lastbil, jo mere effektiv og dermed CO₂-besparende bliver transporten.
Hos Waskönig + Walter har vi løbende udviklet vores to førende produktlinier N1XZ1 og BASIC, så de er hhv. 22 % og 20 % tyndere i kappen end konkurrerende produkter. Et tyndere kabel fylder mindre i pakket tilstand – og samtidig er der ikke gået på kompromis med håndteringen og robustheden.
Samtidig har vi også løbende optimeret vores emballering og forpakning på de mest populære produkter. Samlet set betyder det, at vi kan have op til 85 % flere 100 m-ringe på en palle med 3g1,5-installationskabel sammenlignet med andre leverandører.
Sagt på en anden måde: Vi kan levere 85 % mere kabel for hvert gram udledt CO2 fra lastbiltransporten.
Desuden har vores nationale distributør investeret i nye lastbiler med Volvos I-save system, der ifølge det anerkendte engelske fagblad Commercial Motor i praktiske tests kører over 10 % længere på literen end de hidtil mest økonomiske lastbiler.
Sådan kan man levere mere kabel og forurene mindre – på samme tid.